lørdag d. 19. juli 2008
Aktuelt

Nyheder
Journal

Information

Om mig
Om denne side
Kommentarer

Referencer

Interviews
Links

Dokumenter

Emneformulering
Program
Workshop

  Journal - daglig logbog

Om "Journal"

"journalen" fungerer som min personlige log-bog.
Her vil jeg løbende fortælle om hvorledes mit projekt skrider frem, og hvilke drejninger det tager.

Vælg her:
mandag d. 10. februar 2003
Mit afgangsprojekt er blevet udvalgt til Arkitektskolen i Århus' afgangs-udstilling :)

Udstilling kan besøges frem til d. 26. februar i Arkitektskolens udstillingsbygning Nørreport 20 i Århus.

Mit projekt er udvalgt sammen med 15 andre ud af ialt 90 projekter - ikke dårligt :)

Se mere her: Arkitektskolen i Århus

tirsdag d. 21. januar 2003
Minsandten om jeg ikke igår gjorde mig fortjent til fremover at underskrive mig med:

Søren Madsen, Arkitekt MAA :)

Jeg er nærmest euforisk af lykke og lettelse, og det gav et mægtigt sus i maven, da min vejleder idag hilste på mig med replikken: "Tillykke, kollega"

Endnu mere Juhuuuu :)

onsdag d. 8. januar 2003

Juhuuuu :)
Så fik jeg dælme afleveret! Jeg endte med at aflevere 3 plancher i A0-størrelse, en lille brun kasse med 3 proces-bøger og de 12 hæfter fra workshoppen - og en CD med emneformulering, program, medie-filer fra workshoppen og de 3 plancher i .pdf-format.

Skulle du have tålmodighed til at downloade den 119 MB store .zip-fil, kan du klikke på nedenstående link.

Når du har downloadet, pakker du filen ud, og trykker på menu.exe - så skulle det gerne give sig selv hvad man kan.

Nu tror jeg søreme jeg vil gå hjem, og se om der ikke skulle være en god film i fjernsynet :)



Se mere her: Materiale-CD ( 119 MB !)

onsdag d. 8. januar 2003
Mens jeg idag stod og hævede kontanter til at betale trykkeren med, for mine plancher, ringede telefonen. Det var en venlig jurist der ville gøre mig opmærksom på en fejl på min side. Det drejer sig specifikt om den "Vidste du at.." der fortalte at man gerne må afspille ulovligt downloadet musik på caféer og lign. - da disse caféer allerede har betalt vederlag for musikken.

Den gælder altså ikke i Danmark, og jeg fjerner den defor brødflovt igen - og takker den venlige KODA-mand for henvendelsen :)

Helt nedtrykt er jeg nu ikke; faktisk er jeg nærmest eksalteret lykkelig. :)
Jeg har just lagt sidste hånd på værket, og glæder mig til at aflevere imorgen :)

Se mere her: KODA

torsdag d. 2. januar 2003
Glædelig jul og godt nytår! :)

Nu er der ikke mere end 4 dage til at jeg skal aflevere mine færdige plancher til tryk, og ikke umærket af nytårsaftenens begivenheder, sidder jeg derfor her på min studere-pind :)

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg glæder mig - endog meget - til både at aflevere og præsentere mit projekt. Det har været et langt forløb, og jeg har lært mere end jeg havde forestillet mig - men nu er det også ved at være nok :)

For lige at repetere:
Jeg afleverer formelt set projektet endeligt d. 8. januar, men skal altså først præsentere det d. 20 januar kl. 13.30 - og det bliver i "Gymnastiksalen" i Paradisgade.

Alle intereserede er meget velkomne til at komme og lytte på.

mandag d. 9. december 2002

Så er der lige præcist en måned til at jeg skal aflevere dette projekt! Det kan jeg godt blive en lille smule stakåndet af at tænke på :)

Min workshop er vel overstået, og jeg har haft tid til at kigge alt materialet igennem, og hvis du forfølger nedenstående link, kan du se min opsummering af begivenhedernes gang. For at den rigtigt skal give mening, har jeg lavet et par videoer og en lydfil af henholdsvist min primære præsentation, den efterfølgende spørgerunde, og sidst en stemnings-video fra workshoppen.


Se mere her: Opsummering af workshoppen

fredag d. 8. november 2002
Så er den sidste runde af snailmail-invitationer sendt ud. Den foreløbige invitations-liste ser således ud:
Martin Schou - Fair-use.dk
Mira Arkin - Stud. Jur.
Lau Ruge - Stud. Arch - ID
Niels Vestergaard Jensen - Initiativet Digitale Forbruger Rettigheder
Hans Kristian Pedersen - Link
Simon Lange - Usability - Designit
David Fellah - Kommunikations designer, MDD - Designit
Ivan Lyngby - Martian Records
Sony Music Danmark - link
Capitol Records Danmark - link
Mussel Records - link
Svend Georg Jørgensen - KRONER&ØRER
Henning Winther - KRONER&ØRER
RecArt - link
Rasmus Wehner, ROSA
Carsten Heller, Viatone.com
Crunchy Frog - link
Vibrashop.com - link
Bird Hits Plane Records - link (forhåndstilmeldt)
Anders Bech, Mofus.dk

Deltagere med fed har allerede tilmeldt sig.
Deltagere med rød har meldt tilbage at de ikke kan deltage :(

Vel mødt :)

tirsdag d. 5. november 2002
Ang. Workshop på Aarhus Arkitektskole om Internettet og brugen af musik.

Som et led i mit afgangs-projekt ved Aarhus Arkitektskole "Den demokratiserede musik - Ophavsret i en
friktionsløs verden", indbydes du hermed til at deltage i en workshop:

Tirsdag d. 3. december 2002 kl. 14.00 - 18.00
Aarhus Arkitektskole
Kaløgade v. blå port
8000 Århus C

Ambitionen er at kunne sammensætte 3-4 grupper af 3-4 personer, der henholdsvist repræsenterer:
Plade/musik-branche / musikere
Forbruger / Jura / Ophavsret
Design / Interface / koncept

Formålet med workshoppen, er at diskutere og gennemgå en række forslag til løsninger på kontroversen imellem
Internetbrugere og musik-branche. Der downloades musik i store mængder, og der kan siges både godt og ondt
om dette. På workshoppen præsenterer jeg 2 foreslag hvori jeg forsøger at inkorporere nogle af de åbenlyse
fordele ved fildeling, såsom distribution , men som samtidigt respekterer ophavsretten og kunstnerens autoritet,
og det bliver derefter workshop-deltagernes opgave at diskutere, kritisere og validere disse 2 foreslag.
Det er, med andre ord, din kompetence og indsigt jeg har brug for ved denne workshop - til ganske simpelt
at hjælpe mig med at lave et gennemarbejdet og veldiskuteret design.

Efter workshoppen, hvor vi forhåbentligt er nået frem til en række fordele og ulemper ved mine foreslag, går jeg
tilbage til "tegnebrædtet" og raffinerer designforslagene, som jeg derefter endeligt afleverer d. 8 Januar - 2003.

For at kunne forberede workshoppen bedst muligt, ville jeg sætte prise på om du meddelte mig om du kan/vil
deltage i workshoppen - inden d. 26-11-2002

Hvis du vil vide mere om baggrunden for dette projekt, eller mig, kan du se meget mere på mit projekts
hjemmeside - http://afgang.picment.com.

Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe til mig, eller blot sende mig en mail.

Med venlige hilsener,
Søren Madsen
Tlf. 26248314
soren@picment.com

søndag d. 27. oktober 2002
Så fik jeg lige hentet lidt ind på nyheds-opdateringen. Det er en meget tidskrævende proces, da jeg både skal opsøge, undersøge og slutteligt redegøre for nyhederne her på siden, så jeg har besluttet at prioritere det område lidt ned.
Desuden har jeg vidst også fået tegnet et temmeligt klart billede af, at der sker en masse på det her område :)

Jeg er i øjeblikket ved at udarbejde en designmanual der sammen med informationen på siden her, programmet etc. skal danne grundlag for udformningen af, de i programmet, omtalte "karikaturer".

Jeg lægger op til at lave 3 karikaturer, med hver deres orientering: En Internetbruger-orienteret løsning, en branche-orienteret løsning og en kunstner/musiker-orienteret løsning. Disse bliver ikke gennemtegnede løsninger - det ligger også i det jeg vælger at omtale dem som (karikaturer), og disse kommer til at danne udgangspunkt for en workshop jeg afholder ultimo November, primo December.
Skitsen for workshoppen - participarty - er indtil videre således:
15-20 personer, kompetente debatører på området, indbydes til en aften, hvor jeg lægger ud med at præsentere de 3 karikerede løsninger, og derefter dannes 4 grupper, der respektivt skal vurdere løsningernes fordele og ulemper, og notere disse ned.
Diskussionen bliver underlagt et sæt spilleregler, for at få et konsistent/konsekvent flow i diskussion, og resultatet af denne.

Jeg har allerede en forholdsvis lang liste med folk jeg inviterer til dette arrangement, og inden udgangen af næste uge formulerer og udsender jeg den "officielle" invitation. Hvis du der læser dette ønsker at deltage, er du meget velkommen til at kontakte mig. For at styre udenom julefrokoster og slige, tror jeg at det er smartest at afholde workshoppen på en hverdags-aften.

Mere om dette senere :)

mandag d. 7. oktober 2002
Puha - så lykkedes det. I aftes lykkedes det mig at udsende 753 emails til de der havde svaret på mit spørgeskema.

Der kan uden tvivl siges en masse ondt om Outlook, men at det kunne håndtere en distributions-liste på så mange modtagere - det skal det have ros for! Min bror Lars sad med hvide knoer og stirrede på sin stakkels mail-server i de 30 minutter det hele tog - Tak for det! :)

Og så vil jeg jo djævelens gerne have kommentarer og feedback - så benyt endeligt linket herunder til at komme med ris og ros til en ydmyg arkitektstuderendes håndtering af denne type undersøgelser.

Se mere her: Kommentarer til til undersøgelsens resultat

fredag d. 4. oktober 2002
Så er interviewet med Elsebeth Gerner Nielsen renskrevet og lagt op på hjemmesiden.

Det var en god oplevelse at besøge den tidligere kulturminister. Men det gik desværre sådan at jeg fumlede med teknikken, og ikke fik optaget vores snak. Så istedet for en transkription af interviewet, er det blevet til et referat af begivenhederne.

Se mere her: Interview med Elsebeth Gerner Nielsen

onsdag d. 2. oktober 2002
Jeg har lavet et lille ekstrakt af mit program - den del der handler om resultaterne af min spørgeskemaundersøgelse.
Jeg lovede jo alle respondenterne af skemaet, at jeg ville offentliggøre resultatet, og det kvitterer jeg hermed for.

Indenfor de næste par dage, får jeg sendt en mail ud til alle repsondenterne, lige så snart jeg finder ud af hvordan man sender 800 emails på én gang :)

Inden da vil jeg forsøge om jeg ikke kan få "nyheden" om min undersøgelses resultat postet på newz.dk - det er trods alt der de fleste af respondenterne er refererede fra.

Så har jeg iøvrigt været ude at købe nye sko - jeg skal jo på Tinget imorgen og interviewe Elsebeth Gerner Nielsen, og så skal man jo have pæne nye sko :)

Se mere her: Spørgeskema-undersøgelsens resultater

torsdag d. 26. september 2002
Under program-skrivningen stod det lidt stille med nyheds-opdateringen her på siden; men det er bestemt ikke fordi der ikke er sket noget.

Jeg har nu fået opdateret de væsentligste nyheder fra den forgangne periode, og én af de mest interessante ting der er sket, synes jeg er den indgåede aftale imellem Shaman networks der ejer det populære KaZaA, og Internetudbyderen Tiscali. Denne alliance tror jeg ikke bliver helt uvæsentlig i den fremtididge udvikling.

Næste projekt her på siden bliver en "timeline" - altså en side med en oversigt over progressionen i denne hjemmeside og mit projekt.

Se mere her: Nyheder

onsdag d. 25. september 2002
Så blev jeg færdig med "programmet".
Man skal ofte forklare for ikke-Arkitektskole-indviede, at "Program" ikke betyder et computer-program, men i ordets egentlige forstand; en tilrettelæggelse.
Programmet er en redegørelse for min hidtige analyse, og en uddybning af hvad min opgave går ud på, og ikke mindst, en beskrivelse af hvad man kan forvente at se afleveret i Januar 2003.

Jeg afleverede programmet i 6 trykte eksemplarer, men har også lavet en web-udgave man kan se ved at forfølge nedenstående link, eller bruge menuen i venstre side.

Hvis nogen synes det er vanvittigt godt, eller noget værre vås jeg har fået skrevet, så ville jeg enormt gerne om man gav sin mening til kende, ved at bruge "kommentar" funktionen - ligeledes at finde i menuen til venstre.

Ja, men så skal jeg vel bare ud over stepperne :)

Se mere her: Mit afgangs-program

tirsdag d. 27. august 2002
Så er emneformuleringen endeligt afleveret, og min bedømmelses-kommité sammensat.
Vejleder: Uffe Lentz
Særlig sagkyndig: Kaare Eriksen
Akademirådets censor: Merete Ahnfeldt-Mollerup
Arkitektskolens censor: Hans Peter Svendler Nielsen

Imorgen skal jeg interview Rasmus Wehner fra Dansk Rock Samråd (ROSA), og Mono.dk. Rasmus har i mange år været en essentiel del af det århusianske musik-organisations miljø, og er udover det Ide-historiker.

Idag lykkedes det mig også af få lavet en aftale med Elsebeth Gerner Nielsen om et interview om de overvejelse, diskussioner og kompromisser der gik forud for vedtagelsen af den nuværende ophavsretslov. Det er jeg dybt taknemmelig for, og glæder mig afsindigt til :)

Forude står nu programskrivningen, der er en uddybning af emneformulering, og fungerer som egentligt programmatisk holdepunkt for udformningen af projektet.
Det er dermed i programmet det gerne skulle fremgå hvad jeg egentligt er ude på :)

Se mere her: Min emneformulering

mandag d. 19. august 2002
Så er der ikke mere sommerferie til mig - op på hesten igen - og for alvor igang med afgangsprojektet :)
Jeg har lige afleveret den officielle titel på mit projekt, og den lyder:
Den demokratiserede musik
- Ophavsret i en friktionsløs verden.


Næste punkt på dagsordenen er aflevering af emne-formulering på fredag.

Jeg har endelig fået renskrevet interviewet med Martin Schou. Martin gav mig en hel weekend af hans tid, og vi fik en lang god snak. Han havde mange gode pointer, omend måske ikke så diplomatiske i forhold til plade-branchen.

Se mere her: Interview med Martin Schou

mandag d. 1. juli 2002
Jeg talte med Martin Schou idag, og aftalte tidspunkt for et interview/snak om ophavsret.
Den 25-årige programmør Martin Schou, er en af skribenterne bag StopCopyDan initiativet, der var et forsøg på at sørge for at CopyDan-afgifter ikke rammer de forkerte mennesker. Siden er nu lukket, da folkene bag mente de var kommet så langt som de kunne.

Men Martin Schou er allerede igang med et nyt projekt - www.fair-use.dk og det er blandt andet dette projekt jeg gerne vil tale med ham om.
Vi aftalte iøvrigt at indgå en form for samarbejde omkring fair-use.dk - det venter jeg mig meget af :)


Se mere her: StopCopyDan

onsdag d. 26. juni 2002
Vi afholdte kritik på Speciale-afdelingen for KommuniaktionsDesign idag, og jeg præsenterede blandt andet denne side for mine medstuderende, og den blev overvejende postivt modtaget.
Alle er naturligvis spændte på hvorledes mit projekt ender - så det talte vi lidt om, og jeg forklarede hvorledes jeg har tænkt mig at gennemføre projektet.

Funktionaliteter der skal tilføjes på Digimus (kode-mæssigt):
Kommentar-funktioner
Generisk kronologi

Forslag til interview-ofre:
Steffen Brandt
Karen Busck
Mikkel Rørbæk
Rasmus Wehner
Henrik Munch (sortenmuld.dk)
Anders Boisen (boisen.com)
Mads Bryde Andersen (it.retten.dk)
Peter Bastian
Peter Laugesen
Henrik Strube
Peter Ingemann
Poul Dissing
Anders Koppel
Alex Riel
Flemming Quist Møller
Niels Hening Ørsted Pedersen
Jens Rohde
Brian Mikkelsen

lørdag d. 22. juni 2002
Jeg har lagt interviewet med Kim Munk op. Båden han og jeg skulle vidst lige "igang" den dag, men vi når dog at komme ind på et par interessante emner :)
Check det ud

Se mere her: Interviews

lørdag d. 15. juni 2002
Så fik jeg endelig et interview i stand med Kim Munk; frontfigur og multi-kunstner i det fremadstormende "The Broken Beats".

Jeg vil forsøge at få Kim til at belyse forholdene for nye orkestre i Danmark - og grave lidt i Kim´s holdninger til musik og internettet. Jeg glæder mig meget!

PS. Mit rygestop holdt i 3½ dag :(

Se mere her: Kim Munk

 Login
Vidste du at...

den amerikanske rapper Eminem´s plade "The Eminem Show" lå nummer 2 på Gracenote hitlisten, allerede inden den blev udgivet?
Gracenote er en stor database over stort set alt udgivet musik i verden, og Gracenote er blandt andet leverandører af den populære CDDB service, der gør at populære media-afspillere, såsom WinAMP, kan give brugeren mere information om den plade man har sat i sit CD-drev.

Eminem´s plade var blevet lækket, og distribueret med lynets hast, primært i USA, og hver eneste gang den pirat-kopierede Eminem plade blev sat i et CD-drev, registreredes dette på Gracenote.

( fredag d. 31. maj 2002 )

Se mere her

Permanente links

DIGIMUS Undersøgelse (da)

DIGIMUS Survey (eng)