lørdag d. 19. juli 2008
Aktuelt

Nyheder
Journal

Information

Om mig
Om denne side
Kommentarer

Referencer

Interviews
Links

Dokumenter

Emneformulering
Program
Workshop

  Workshop - opsummering

Om "Workshop"

I forbindelse med mit projekt, afholdte jeg en workshop d. 3. december, og denne side redegør for udfaldet af denne.

Mit oplæg 22 MB
(kræver DivX codec)

Spørgsmålsrunde 16 MB
(.mp3-lydfil)

Stemnings video 25 MB
(.wmv - kræver Windows Media Player)

DIGIMUS WorkshopDIGIMUS WORKSHOP d. 3 dec. - 2002
Mit
projekt rækker tråde ud i mange fag-retninger, og formålet med at afholde en workshop, var at få repræsentanter for nogle af disse fag, til at give kritik på min første iteration af et design-forslag. Meningen var oprindeligt at præsentere to design-forslag for workshoppens deltagere, men under udarbejdelsen af 2. design-forslag, indså jeg, at jeg formentligt ville få lige så meget ud af at detaljere mit første forslag, som at udarbejde to knapt så raffinerede skitser. Hvis jeg præsenterede workshoppens deltagere for en skitse hvor et givent aspekt, så at sige, "vendte til højre", og et andet hvor det "vendte til venstre", ville diskussionen alligevel opstå omkring hvorfor dette aspekt ikke vendte til venstre, hvis jeg blot præsenterede deltagerne for aspektet hvor det vendte til højre. Derfor gjaldt det om at prøve at belyse så mange aspekter i det første forslag som muligt, for derved at undgå redundante diskussioner om aspekter der allerede var blevet belyst (havde jeg præsenteret to forslag).


Det var ikke uden møje og besvær at stable et sådant arrangement på benene, og juletiden er heller uden indflydelse på hvor villige folk var til at tage en eftermiddag fri. Derfor skal jeg da også huske at sige, de der deltog, mange tusind tak for deres tid og engagement!

De deltagende var:

Deltager-liste

Uffe Lentz er arkitekt MAA, professor og min vejleder i dette projekt.
Martin Schou er udvikler/programmør og står bag initiativerne StopCopyDan og Fair-Use.dk.
Carsten Heller er dagtil redaktør/leder af Viatone.com - et virtuelt pladeselskab.
Henning Winther er rapper i Århus-bandet Kongehuset, og med-indehaver af plade-selskabet KRONER&ØRER, der ligeledes arrangerer hiphop-events og giver foredrag.
David Fellah er industriel designer MDD/ kommunikationsdesigner, og partner i Designit.
Niels Vestergaard Jensen sidder med i Initiativet Digitale Forbruger Rettigheder.
Rasmus Wehner er aktivt musikorganisations-menneske, blandt andet hos ROSA og MONO.
Svend Georg Jørgensen er også rapper i Århus-bandet Kongehuset, og med-indehaver af plade-selskabet KRONER&ØRER, der ligeledes arrangerer hiphop-events og giver foredrag.
Lars Herold er industriel designer MDD, interface designer hos Designit.
Lau Ruge er afgænger i industrielt design fra Arkitektskolen - en net-afspiller.
Mira Arkin er stud. jur. - speciale om ophavsret.
Caspar Bock Sørensen er medindehaver af pladeselskabet Bird Hits Plane, men dukkede desværre ikke op, men var dog også forhåndstilmeldt.

De deltagende var opdelt i disse grupper, i forhåbningen om at diskussionerne i de respektive grupper ville tage hver deres retning, og jeg dermed ville få kunne belyst flere aspekter. En del af deltagerne udtrykte dog bagefter at de ærgrede sig over ikke at have haft mulighed for at få indblik i hvad de øvrige grupper havde diskuteret, og jeg burde nok have afsat tid til dette - men jeg havde ikke turdet håbe på at deltagerne orkede at diskutere i mere end de 3 timer workshoppen rent faktisk varede.

Hver af de deltagende fik udleveret et kompendie, der primært bestod af screenshots af det forslag jeg præsenterede, og herefter fulgte sider der kunne/skulle bruges til at notere nøgle-elementer af de diskussioner som gruppen havde indbyrdes. I første omgang skulle deltagerne individuelt notere hvad de så som henholdsvist gode og dårlige aspekter ved forslaget, og dernæst præsentere og diskutere disse synspunkter i grupperne, og bagefter forhandle sig frem til aspekter hele gruppen kunne blive enige om var gode og dårlige ved forslaget.
Herefter skulle gruppen fantasere/brainstorme. Mit oplæg til denne fase, lød kort på at grupperne under forrige fases diskussioner, måske var nået frem til helt andre måder et forslag som dette skulle angribes på, og derfor prøve at skrive disse ned. Havde grupperne forslag til udbygninger, omstruktureringer eller noget helt andet, skulle/kunne de også skrive dette ned.
Den tredje fase, kaldte jeg realiserings-fasen. Her skulle grupperne, efter bedste evne, prøve at beskrive hvorledes et forslag som dette; eller et andet de måske selv var kommet op med, kunne realiseres. Spørgsmål som grupperne kunne besvare, var eksempelvis: hvad står til hinder for at dette kan realiseres? Hvad skal der ske i verden før at dette kan realiseres? Hvilke magt-faktorer skal man henvende sig til hvis man ønsker at realisere dette forslag.

Den sidste fase i workshoppen, var den obligatoriske evaluering.

Rasmus, David, Niels, Lau, Lars, Svend, Mira og AndersDiskussions-lysten var stor i grupperne, og det var derfor ikke rigtigt muligt for mig at styre forløbet så stramt som jeg måske havde forestillet mig. Hvis jeg havde kørt workshoppen efter en stram tidsplan, havde det måske syntes vigtigere at holde en workshop, end rent faktisk lære noget af at afholde den. De 3 grupper havde hver deres fokus og diskussioner, og en stram tidsplan ville måske have uniformeret disse diskussioner. Skulle vi have været mere materiale igennem, ville det dog nok være nødvendigt.

Jeg havde video-kamera på stativ, men optagelserne gjort med dette, har desværre vist sig forholdsvist uanvendelige, da mikrofonen på kameraet sad ovenpå kameraet, og ikke foran, så på grund af den meget ambiente lyd, er det meget vanskeligt at høre hvad den enkelte deltager siger. Jeg burde have placeret en mikrofon på de enkelte borde, for derefter at have lyd og billede jeg kunne mikse. Jeg har lavet en 4,5 minutters stemnings-video man kan downloade, hvis man skulle have lyst til at se hvorledes det så ud.

Alt i alt er jeg rigtigt glad for workshoppens resultat! Deltagerne viste sig, alle til hobe, at være meget engagerede i både den generelle diskussion, men bestemt også mit forslag. Mit forslags konkrete karakter, viste sig nyttigt til at afføde mange spændende diskussioner, helt ned til detaljer om hvorvidt et givent element nu også var placeret det rigtige sted, til helt overordnede politiske diskussioner. Jeg fik en masse godt input til at arbejde videre med forslaget. Især fik jeg en mængde gode idéer til hvorvidt mit forslag kunne raffineres til at appelere mere til de der må forventes endeligt at skulle "godkende" det / tage det til sig - pladebranchen.

Jeg har scannet de fleste kommentarer fra kompendierne ind, og jeg vil her nævne de væsentligste:

Fordele ved mit forslag:
At hele systemet er interegreret i én player.
Pointsystemet honorerer engagement.
Kan håndtere filer fra andre kilder.
Direkte adgang til køb.
Det ser godt ud.
Portabiliteten er maximal.
Prisen er "rimelig".
Historikken gør det muligt at genetablere min musik ved totalt nedbrud.
Community-tanken er god. Folk gider godt at socialisere på nettet.
Det er fedt at DIGIMUS er fælles pool for musik fra mange forskellige kilder.
Smart og nødvendig løsning.

Man bliver automatisk del af et netværk - sammen om at "høre".
Lettere for "upcoming" bands at blive opdaget af andre.
God for musik-nørder til at dele deres viden/interesse med andre.

Ulemper ved mit forslag:
Der mangler plads til artwork i god kvalitet.
Svært for pladeselskab at promovere igennem systemet.
Det skal virke stort set perfekt fra dag 1 for at kunne knægte alternativerne.
Minimal kontrol for kunstneren i fht. ulovlig kopiering.
Relativ pris vil være svært at håndtere.
Selvom det er "økologisk" og demokratisk reddeer det ikke verden; kopiering vil fortsætte.
Risiko for at DIGIMUS bliver endnu et pladeselskab som er smagsdommer, og "bestemmer" hvem der er med, og hvem ikke.
Kunstnererne har ikke fuld kontrol over deres musik.
Hvordan opstår "værdi" i et digitalt system? Kan man lave et budget?
Der er nok ikke så meget kriminal-prævention i projektet.
Ikke så attraktivt for folk der skal bruge specifikke numre.
Henvender sig primært til nørder?

Idéer:
Gratis preview af numrene.
Reklame-finansiering.
Demo-version af programmet - få folk "hooked".
For at sikre økologien i systemet, skal det være muligt for andre end pladeselskaber at tilføre musik. På den måde får ukendte kunstnere mulighed for at promovere deres musik uden om de store selskaber. Musik kan markedsføres på en helt ny måde - igennem DIGIMUS-netværket.
Implementering af player i kunstneres websites.
Download/stream sker fra pladeselskaberne selv = De er ajour med hvad der sker.
Mere info/oplevelser som er unikke.
Større integration med labels/kunstneres websites.
Affiliate-program alá Amazon.
Markedsførings-synlighed for pladeselskaberne - ellers bliver de redundante.
Lav proffesionel radio og sælg databaser over brugere til pladeselskaber.
At alliere sig med udvalgte radiostationer, og indbygge dem i systemet. Det ville give pladeselskabrne en mulighed for at bruge deres gængse markedsførings-mekanismer i forhold til systemets brugere. Hør et nummer i radioen > klik på køb > Køb hvis det findes i systemet.

Hvordan skal/kan det realiseres:
Det ville hjælpe på udbredelsen hvis systemet kunne puttes i et dedikeret apparat som stod i stereo-anlægget.
Der skal skaffes en skov af under-leverandører af data.
Vil pladeselskaberne overhovedet være med? Måske vil de ikke lægge musik ud på et sted hvor konkurrerendeselskabers musik også findes.
Hvordan undgår man at databasen bliver for elitær/præget af "populær" smag?
Afspilleren skal bare fungere 100%.
Det skal realiseres som radio man kan optage fra - væsentligt argument for pladeselskaberne som led i deres markedsføring.

Evaluering af workshoppen:
Der har været for lidt tid til at diskutere videre. Vi ville gerne have hørt hvad de andre grupper lavede.
Implementeringen er meget vanskelig når de store pladeselskaber ikke selv kan se vejen frem.
Fed idé! Workshoppen fungerede godt.
Meget hyggeligt arrangement - spændende at diskutere div. problemer i gruppen.
Vi ville gerne have hørt hvad de andre grupper nåede frem til.
Hvis man skal diskutere det her, er vi nødt til at få noget konkret - på den måde var dit oplæg OK

 

 Login
Vidste du at...

du gerne må lave en privat kopi af filmen du lejer i video-kiosken?

Trods distributørerenes advarsler mod dette i indledningen til de fleste video-film, anses dette forbud ikke for at være gyldigt på et masse-marked - og du må således gerne lave en kopi iflg. dansk ophavsrets-lov.

( onsdag d. 15. maj 2002 )

Se mere her

Permanente links

DIGIMUS Undersøgelse (da)

DIGIMUS Survey (eng)